Finda Geisha (død i 2011)

Finda Geisha (død i 2011)

Geisha var vores første hund som familie  (Brian havde haft hun som barn), og hun var oprindeligt slet ikke vores, men Brians bedstemor Jettes hund.

Vi kendte Geisha godt igennem mange besøg og sammenkomster med Jette siden Geisha var helt lille, og da Jette desværre blev dødelig syg af kræft blev det besluttet at Geisha skulle bo hos os når Jette ikke kunne mere - Geisha boede hos os fra starten af 2006, hvor hun var fem år gammel.

Jette og Geisha blev aldrig enige om hundetræning, trods forsøget, og da Geisha flyttede hjem til os var hun vandt til et moderat aktivitetsniveau, hvilket vi ikke lavede syndeligt om på - vores aktiviteter med hundene er derfor først kommet til senere da vi fik Mera.

Geisha var en fantastisk familiehund - blid, tillidsfuld og altid glad, men desværre fik hun konstateret kræft allerede da hun var 9 år gammel, hvor dyrlægens besked var at hun maksimalt havde 6 måneder tilbage - da hun var 10,5 år gammel i 2011 måtte vi desværre sige farvel til hende, ikke pga. kræften, men pga. problemer med gigt. Pigerne var begge to med hos dyrlægen, og de var med til at begrave Geisha imellem piletræerne hos Brians Morfar.

Da hele familien nogle år senere skulle have hund igen var vi faktisk meget i tvivl om hvorvidt det skulle være en Finsk Lapphund, ikke fordi der var andre racer vi mente passede bedre ind hos os, men fordi vi var sikre på at vi aldrig kunne få en lige så skøn hund som Geisha var - vi lærte heldigvis at hver hund er sin egen, og vi har nu fået to som er mindst lige så skønne, og er idag glade for at vi ikke fravalgte racen af den årsag.